MIN ELSKEDE RELIGION — OG DET STYRENDE RÅD KAPITEL 4

DET EKSTREME SYN PÅ VIDEREGÅENDE UTDANNELSE

—REVIEW—

Dette kapitel diskuterer en af organisationens militante sider – korstoget mod videregående uddannelse.

Det styrende råd har talt stærkt imod videregående uddannelse. På grund af dette er titusinder af unge vidner blevet presset til ikke at tage en videregående uddannelse. Det har medført skade og tab for mange, fordi det har været sværere for dem at finde et job uden en god uddannelse, som de kan bruge til at forsørge sig selv og deres familie.

I dette kapitel vil jeg vise, at DSR har tegnet en karikatur af videregående uddannelse, og at oplysningerne i Vagttårnet om videregående uddannelse er meget mangelfulde. Medlemmerne af DSR har forsøgt at påtvinge unge vidner deres personlige syn på videregående uddannelse. Og det er en overtrædelse af et af de grundlæggende principper, som de ældste har lært.

I 1992 udgav Vagttårnet en ret afbalanceret artikel om uddannelse. Den viste, at det i nogle lande var nødvendigt med mere uddannelse for at få et anstændigt job end for nogle år siden. Artiklen viste også, at beslutningen om, hvor meget uddannelse man skulle tage, lå hos personen selv.

Vagttårnet udgav i 2005 også en artikel om videregående uddannelse. Det er en meget dårlig artikel set ud fra et synspunkt om nøjagtighed og forfatterens etik. Alle de kilder, der henvises til, er misbrugt – de siger ikke det, som artiklen hævder, at de siger. Og konklusionen om, at »flere og flere undervisere tvivler alvorligt på værdien af videregående uddannelse i dag«, har intet grundlag. Artiklens forfatter og dem, der tjekkede den før offentliggørelsen, viser, at de ikke har nogen idé om, hvad videregående uddannelse egentlig er!

Gerrit Lösch, det længst siddende medlem af DSR, ekstreme syn på videregående uddannelse kom til udtryk i et foredrag, han holdt som zonetilsynsmand i Italien i 2005. Han gik så langt som til at bede dem, der studerede på et college eller universitet, om straks at stoppe deres studier. Han truede dem endda med, at de ville stå til ansvar over for Jehova for deres valg. Han sammenlignede også det at tage en videregående uddannelse med at forsøge at begå selvmord ved at skyde sig selv. Et lille antal af dem, der skyder sig selv, overlever. Men det skal man ikke regne med, var hans ord.

Vagttårnets artikel fra 2005 indeholder flere falske udsagn. Og gennem hele artiklen manipulerer forfatteren læserne ud fra følgende falske konklusioner:

* Man tager en videregående uddannelse for at blive rig og indflydelsesrig.

* Hvis man tager en videregående uddannelse, fremmer man det nuværende system.

* En universitetsuddannelse har ringe værdi i forhold til at få et godt job.

I Vagttårnets litteratur efter år 2005 har der været flere udsagn, der sætter spørgsmålstegn ved motiverne hos dem, der tager en videregående uddannelse. Følgende påstande er fundet:

* Ved at tage en videregående uddannelse bliver man optaget af at fremme sine egne interesser.

* Man spilder værdifulde ungdomsår.

* Man stoler på uddannelsessystemerne for at få sikkerhed og stoler ikke på Jehova.

* Man vil gå glip af møder.

* Personer søger store ting for sig selv, er ambitiøse for at realisere personlige forhåbninger.

* Man bruger højere uddannelse som et springbræt til prestige og et velhavende liv.

* Man »har høje tanker (om sig selv)«.

* Man stoler på højere uddannelse for at sikre sig et behageligt liv nu og stoler ikke på Jehova.

* Man viser mangel på tro.

Alle disse påstande er falske. Og de sætter spørgsmålstegn ved DSR-medlemmers kompetence som ledere for Jehovas Vidners verdensomspændende organisation.

—————

I juni 2019 modtog de ældste en ny bog, og en af overskrifterne var: »Situationer, der kan kræve en gennemgang af en udnævnt brors kvalifikationer.« En af årsagerne er citeret nedenfor:

Han eller et medlem af hans husstand tager en videregående uddannelse:

Hvis en udnævnt bror, hans kone eller hans børn tager en videregående uddannelse, viser hans livsmønster så, at han sætter Rigets interesser først i sit liv? (w05 10/1 s. 27 par. 6) Respekterer han det, der er blevet offentliggjort af den trofaste træl om farerne ved videregående uddannelse?[1]

I 2009 fik de ældste et brev, som blandt andet handlede om videregående uddannelse. Instruktionen var, at i de tilfælde, der er nævnt ovenfor, skulle den vedkommende ældste svare på en række spørgsmål. Et af spørgsmålene var, om han var enig i advarslerne fra »trællen« om videregående uddannelse. Hvis han ikke var det, var han ikke kvalificeret til fortsat at tjene som ældste. Nogle ældste har fortalt mig, at de blev grillet i flere timer, fordi deres børn tog en ret kort universitetsuddannelse.

For at være helt ærlig: Det er en menneskelig tradition, som DSR har opfundet, og den er i strid med et af de grundlæggende principper, som ældste har lært, nemlig ikke at påvirke andre med vores egne personlige synspunkter. Alt, hvad vi lærer andre, skal være direkte baseret på Bibelen, og højere uddannelse er ikke nævnt i Bibelen. Jeg vil igen citere Vagttårnet fra 1. oktober 1972, side 589, hvor vi læser: »Hvor Guds ord ikke selv ›trækker grænsen‹, har intet menneske ret til at føje noget til det ord ved at gøre det.«

Desuden er alle henvisningerne til forskellige kilder i Vagttårnet fra 1. oktober 2005, som viser, hvor farlig videregående uddannelse er, taget ud af deres sammenhæng. Kilderne siger ikke det, som artiklen hævder, at de siger. Det vil jeg vise i detaljer nedenfor. Og selv om nogle af de problemer, der nævnes i Vagttårnet, fandtes i USA, fandtes og findes de ikke i Skandinavien. På grund af DSR’s ekstreme syn på videregående uddannelse er et betydeligt antal unge vidner, som havde planer om at blive sygeplejersker, børnehavepædagoger, folkeskolelærere, IT-teknikere og ingeniører, blevet presset til ikke at gå i gang med denne uddannelse. I mange tilfælde har dette haft en negativ indflydelse på deres liv og ofte på deres familier, fordi det er svært at få et godt job i Norge og mange andre lande, hvis man kun har en gymnasial uddannelse.

[1] Shepherd The Flock of God (Vær Hyrder for Guds hjord), kapitel 8, punkt 30.

NOGLE BIBELSKE PRINCIPPER, DER KRÆNKES AF DET STYRENDE RÅDS SYN PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (NV93) 4 Hvem er du at du dømmer en andens hustjener? For sin egen herre står eller falder han. Og han vil blive stående, for Jehova kan lade ham stå. 4 Men lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. 5 Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde. 12 Én er lovgiver og dommer, han som er i stand til at frelse og ødelægge. Men du, hvem er du, at du dømmer din næste? 24 Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved [jeres] tro I står.

Ved at påvirke andre med deres personlige syn på videregående uddannelse er medlemmerne af DSR i virkeligheden blevet »herrer over jeres tro«. (2. Korintherbrev 1:24)

KARAKTEREN AF DET STÆRKE PRES MOD VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Hvis en ældste eller et familiemedlem tager en videregående uddannelse, vil denne ældste blive udspurgt af ældsterådet og højst sandsynligt miste sin stilling som ældste. De fleste ældste har stærke fordomme mod videregående uddannelse på grund af DSR’s indflydelse, og dette signaleres til unge vidner på MANGE forskellige måder. Vagttårnslitteraturen bruger meget stærke ord mod videregående uddannelse og sætter spørgsmålstegn ved motiverne hos dem, der forfølger videregående uddannelse.

I det følgende vil jeg vise, hvordan DSR har forsøgt at påvirke andre, og at de advarsler, de har givet, i høj grad er baseret på et falsk grundlag. Jeg vil vise, hvordan Vagttårnets litteratur miskrediterer personer, der tager en videregående uddannelse, og tillægger dem dårlige motiver. Og jeg vil vise, at i modsætning til DSR’s opfattelse er videregående uddannelse på ingen måde farligere for kristne end uddannelse på gymnasier, erhvervsskoler, handelsskoler eller tekniske skoler.

Der kan selvfølgelig være miljøer på nogle universiteter og professionshøjskoler, hvor Bibelens principper krænkes groft. Men lignende miljøer findes også på de andre nævnte skoler og på arbejdspladser. Første Korintherbrev 15:33 siger: »Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.« En tæt tilknytning til en verdslig person kan ødelægge gavnlige vaner. Men en studerende i dag – og jeg taler om universiteter og professionshøjskoler i Skandinavien, hvor jeg har personlig erfaring – behøver ikke at have megen kontakt med andre studerende. Mere end 10 % af de studerende på Universitetet i Oslo er sjældent til stede på campus. De læser for sig selv og tager internetkurser, og de kommer kun til universitetet i forbindelse med deres eksamener. Og under coronapandemien er en stor del af undervisningen på universiteter og gymnasier foregået via internettet. I modsætning til universitetsstuderende skal gymnasieelever have kontakt med deres klassekammerater i flere timer hver dag. Så ud fra 1. Korintherbrev 15:33 er det farligere at gå i gymnasiet end på universitetet. Men kristne børn har lært af deres forældre fra folkeskolen, hvordan man undgår dårligt selskab.

SYNET PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I 1990’ERNE

Synet på DSR i 1992 var mere afbalanceret, end det er i dag. Jeg siger »mere afbalanceret«, fordi en del af det gamle negative syn på videregående uddannelse fra medlemmer af DSR også kan ses i denne artikel. Vagttårnet af 1. november 1992, side 20, ¶18 siger:

Dette magasin har lagt vægt på farerne ved højere uddannelse, og med rette, for meget af videregående uddannelser er imod den »sunde lære« i Bibelen. (Titus 2:1; 1 Timoteus 6:20, 21) Desuden er mange højere læreanstalter siden 1960’erne blevet arnesteder for lovløshed og umoral. »Den trofaste og kloge træl« har på det kraftigste frarådet at gå ind i den slags miljøer. (Matthæus 24:12, 45) Det må dog indrømmes, at unge i dag møder de samme farer på gymnasier og tekniske skoler og endda på arbejdspladsen.

Dette er en ret afbalanceret beskrivelse. Artiklen påpeger korrekt, at universiteterne underviser i fag, som er i modstrid med Bibelen, og at mange studerende er umoralske. Artiklen fraråder også helt korrekt kristne at være en del af et umoralsk miljø. Men ved at bruge ordene »meget«[1] og »mange« antydes det, at der findes studieretninger, som ikke er i strid med Bibelen, og at ikke alle universiteter er »arnesteder for lovløshed og umoral«. Desuden påpeges det, at gymnasier, tekniske skoler og arbejdspladser kan have de samme farer. På trods af dette frarådes unge vidner ikke at gå på gymnasier, tekniske skoler eller at tage job i kommercielle virksomheder. Så artiklen er ikke en generel fordømmelse af videregående uddannelse i sig selv, men snarere et råb, der siger: »Pas på! Overvej miljøet og dit motiv, før du vælger en videregående uddannelse.« Artiklen diskuterer følgende emner:

1) Kravene til at få et job har ændret sig, og det kan være nødvendigt med en videregående uddannelse for at få et anstændigt job (side 17, ¶9, ¶12):

Hvor meget uddannelse har en ung kristen brug for, for at kunne respektere disse bibelske principper og opfylde sine kristne forpligtelser? Det varierer fra land til land. I det store og hele ser det dog ud til, at den generelle tendens i mange lande er, at det uddannelsesniveau, der kræves for at tjene en anstændig løn, nu er højere end for få år siden. Rapporter fra Vagttårnsselskabets afdelinger i forskellige dele af verden viser, at det mange steder er svært at finde et job med en anstændig løn efter blot at have gennemført den lovpligtige minimumsuddannelse eller i nogle lande endda efter at have afsluttet folkeskolen eller gymnasiet.

Et afbalanceret syn på uddannelse kan hjælpe. For mange unge mennesker i verden er uddannelse et statussymbol, noget, der hjælper dem med at klatre op ad den sociale rangstige, nøglen til en velstående, materialistisk livsstil. For andre er skolegang en pligt, der skal overstås så hurtigt som muligt. Ingen af disse synspunkter er passende for sande kristne. Hvad kan man så kalde »et afbalanceret syn«? Kristne bør betragte uddannelse som et middel til at nå et mål. I disse sidste dage er deres formål at tjene Jehova så meget og så effektivt som muligt. Hvis de i det land, hvor de bor, kun kan få en minimal eller endda en gymnasial uddannelse, som giver dem mulighed for at finde jobs med en utilstrækkelig indkomst til at forsørge sig selv som pionerer, så kan man overveje supplerende uddannelse eller træning. Dette ville være med fuldtidstjenesten som det specifikke mål. (Min kursivering.)

2) Det er ikke godt at stoppe sin uddannelse for tidligt (side 18, ¶11):

Det er blevet rapporteret, at i nogle lande har mange velmenende unge forladt skolen efter at have afsluttet den mindste krævede skolegang for at blive pionerer. De havde ingen faglige eller verdslige kvalifikationer. Hvis de ikke fik hjælp af deres forældre, måtte de finde deltidsarbejde. Nogle har været nødt til at acceptere jobs, der krævede, at de arbejdede meget længe for at få enderne til at mødes. Da de blev fysisk udmattede, opgav de pionertjenesten.

3) Højere uddannelse kan kombineres med den kristne tjeneste (side 18, ¶13):

En søster i Filippinerne var familiens forsørger, men hun ville gerne være pioner. Artiklen rapporterer: »Hun har været i stand til at gøre dette, fordi hun har fået en ekstra uddannelse for at kvalificere sig som statsautoriseret revisor.»[2]

4) Uddannelse kan være positivt for forkyndelsesarbejdet (side 18, ¶13):

[Filippinsk afdeling:] »Vi har en hel del, der studerer og samtidig har været i stand til at arrangere deres tidsplaner for at være pionerer. Generelt bliver de bedre forkyndere, når de er mere flittige, forudsat at de ikke bliver alt for ambitiøse i verdslige sysler.«

5) Det er den unge selv, der skal beslutte, hvor lang hans eller hendes uddannelse skal være, efter at have drøftet spørgsmålet med forældrene. Det valg, hver enkelt træffer, bør ikke kritiseres (side 19-20, ¶16-19):

¶16. Hvem bestemmer, om en ung kristen skal tage en videregående uddannelse eller træning? Det bibelske princip om lederskab kommer i spil her. (1. Korintherbrev 11:3, Efeserbrevet 6:1) På dette grundlag vil forældre sikkert gerne vejlede deres børn i valget af erhverv eller beskæftigelse og dermed i den mængde uddannelse, der vil være nødvendig. . . . Så når forældre og unge kristne i dag, efter omhyggeligt og under bøn at have afvejet fordele og ulemper, beslutter sig for eller imod videregående studier, bør andre i menigheden ikke kritisere dem. ¶17. Hvis kristne forældre ansvarligt beslutter at give deres børn yderligere uddannelse efter gymnasiet, er det deres prærogativ. Perioden for disse studier vil variere afhængigt af den type handel eller erhverv, der vælges. . . . ¶18. Hvis der tages yderligere kurser, bør motivet bestemt ikke være at fremhæve sin klogskab eller at skabe en prestigefyldt verdslig karriere. . . . ¶19. Hvis der besluttes supplerende uddannelse, ville et ungt vidne gøre det godt, hvis det overhovedet er muligt, at tage dette, mens han bor hjemme, og dermed være i stand til at opretholde normale kristne studievaner, mødedeltagelse og forkyndelsesaktivitet.

[1] Brugen af ordet »meget« i forbindelse med universitetsfag, som er i modstrid med Bibelen, passede ikke på norske universiteter og professionshøjskoler i 1992, og det gør det heller ikke i dag. Fordi jeg var studerende i 1992, kan jeg sige, at de fleste af de fag, der undervises i, såsom fremmedsprog, IT, medicin, økonomi, ingeniørvidenskab, matematik, kemi, fysik osv. er neutrale i forhold til Bibelen. I Norge og Skandinavien er de fleste af de fag, der studeres på universiteter og professionshøjskoler, derfor ikke i modstrid med Bibelen. De studerende har ganske vist samme lave moral som andre unge, men det er absolut ikke sandt, at norske og skandinaviske universiteter og professionshøjskoler er »arnesteder for lovløshed«. Tværtimod, fordi de studerende er fokuserede på deres studier, og fordi de ved, at det er en fordel for dem at overholde lovene, er min erfaring, at de er mere lovlydige end andre personer. Det er min erfaring, efter at jeg har studeret og undervist i semitiske sprog ved Universitetet i Oslo i 25 år. Jeg gik på pension i slutningen af 2010.

[2] En statsautoriseret revisor i Norge har 4 til 5 års universitetsuddannelse.

DET NYE SYN PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (2005)

I flere af oplæggene til samtalerne på Teokarisk Skole og Tjenestemødet efter år 2000 fremgik det, at man overvejede et nyt syn på videregående uddannelse. Dette syn blev præsenteret i Vagttårnet den 1. oktober 2005 og senere i litteraturen, i breve fra Vagttårnsselskabet, i foredrag af medlemmer af DSR og møder mellem kredstilsynsmændene og de ældste. For personer, inklusive mig selv, som ved, hvad videregående uddannelse virkelig er, var dette synspunkt meget skuffende. Unge vidner blev nu advaret mod alle former for videregående uddannelse, og der blev sat spørgsmålstegn ved motiverne hos dem, der valgte en videregående uddannelse. Problemet er imidlertid, at grundlaget for disse advarsler var og er tvivlsomt og meget ofte direkte forkert. Som jeg vil vise nedenfor, er flere henvisninger til forskellige kilder, der bruges til at miskreditere videregående uddannelser, taget ud af deres sammenhæng.

DE EKSTREME SYNSPUNKTER HOS TO MEDLEMMER AF DET STYRENDE RÅD

Som jeg allerede har nævnt, bør ældste aldrig påvirke andre med deres personlige synspunkter i situationer, hvor den enkeltes samvittighed skal afgøre det. Men det var præcis, hvad G. Lösch gjorde i sin tale som zonetilsynsmand i Monza (nord for Milano i Italien) den 22. maj 2005. Det samme gjorde D. H. Splane i et foredrag i Holland samme år. Lösch gik endda så langt, at han bad dem, der studerede på et college eller universitet, om straks at stoppe deres studier. Han truede dem endda med, at de ville stå til ansvar over for Jehova for deres valg. Jeg har en video af Löschs tale på italiensk med en engelsk oversættelse. En ældste, som har været i fuldtidstjenesten i mange år, og som taler flydende italiensk og engelsk, overværede foredraget, og han bekræftede den engelske oversættelse, som vi ser nedenfor.

Om du går på universitetet eller ej, kan være en afspejling af din tro eller mangel på tro, og det kan indikere, hvor nærværende den store trængsels umiddelbare komme er i dit sind. Hvad der ikke er tvivl om, er, at den tid, der er tilbage, er forkortet, som Paulus sagde i 1. Korintherbrev 7. På trods af alle de påståede fordele, der kan være ved at tilbringe fire år eller mere på et universitet, ville det så være den bedste måde at bruge den resterende tid på? Hvis du i øjeblikket går på universitetet, hvorfor mediterer du så ikke i bøn over muligheden for at droppe ud og gøre noget bedre? Men for os, der gransker betydningen af verdensbegivenheder i lyset af Bibelens profetier, er der mere værdige grunde til ikke at sætte en verdslig karriere først i jeres liv. Vi kan sammenligne os selv med en person, der ser en bygning med et skilt, hvor der står: »Dette firma er ved at gå konkurs.« Ville vi søge job der? Nej, selvfølgelig ikke. Og hvis vi arbejdede for sådan en virksomhed, ville vi klogt nok søge job et andet sted. På alle verdens institutioner står der et skilt med teksten »overhængende likvidation«. Enden er nær. Ja, Bibelen forsikrer os om, at verden er ved at forgå. Derfor skal vi være kloge og ikke efterligne dem, der er en integreret del af den.

Nu har du lyttet til rådene. Hvad vil du gøre nu? Nogle taler for at gå på college ved at nævne eksemplet med nogle ældstes børn, der går på college eller gjorde det. Vi kan og vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Du og dine forældre bør træffe en beslutning. Vi er ikke herrer over jeres tro. Men den trofaste og kloge træl har ansvaret for at advare mod åndelige farer og opfordre til at sætte Rigets interesser først. Så trællen fraråder at gå på college i en længere periode. Jeg har ofte hørt om personer, som var ved at afslutte deres universitetsuddannelse, men som droppede ud, da de lærte sandheden at kende. Andre døbte har sagt nej til stipendier. Hvad vil du gøre? Hvilke beslutninger vil du træffe? Vil du nægte eller ej? Vil du tage en universitetsuddannelse eller ej? Du vil stå til ansvar over for Jehova for dette. Vi vil gerne rose dem blandt publikum, som droppede ud af universitetet, da de tog imod sandheden, ligesom vi vil rose dem, som efter at have lyttet til dette foredrag vil træffe den samme beslutning. Måske vil du stadig tale for muligheden for at gå på college. Du siger måske: »Ser du, bror X gik på college, og nu tjener han i menigheden, og han er også en pioner.«Det er sandt, at han måske har overlevet college, så at sige. Men det følgende er en sand oplevelse af en ung mand, der led af en tvangslidelse, som fik ham til at vaske hænder igen og igen, endda 100 gange om dagen. Denne lidelse gjorde ham så modløs, at han en dag besluttede sig for at begå selvmord. Han købte en riffel, satte den i munden og trykkede på aftrækkeren. Kuglen dræbte ham dog ikke, men perforerede i stedet den del af hans hjerne, der var ansvarlig for hans tvangslidelse. Han overlevede, og derefter lykkedes det ham at leve et normalt liv. Ja, det er sandt, at han overlevede, men vil du anbefale, at andre mennesker efterligner, hvad den unge mand gjorde? (Bifald fra publikum) På samme måde har nogle overlevet college, men vil du anbefale det til andre? I stedet for at investere i højere uddannelse ville det være tilrådeligt at vokse i kundskab om Jehova. For at begynde at kende Bibelen bedre må vi læse Bibelen hver dag. Hver eneste dag! Skal vi gøre det? (Min kursivering.)

Der er flere punkter at kritisere i denne tale. Lösch siger, at han og de andre medlemmer af DSR ikke vil »fortælle jer, hvad I skal gøre«, fordi »vi ikke er herrer over jeres tro«. Men det er præcis, hvad Lösch gør. Hans budskab er: Hvis du går på college, så drop ud med det samme. Du »vil stå til ansvar over for Jehova« for din beslutning. Det er et meget stærkt pres fra dette medlem af DSR. Desuden sammenligner Lösch det at gå på college med selvmord ved at skyde sig selv. Nogle få overlever et sådant selvmordsforsøg, men det skal man ikke regne med. Det er et ekstremistisk synspunkt fra en person, som ikke ved, hvad han taler om.

Jeg vil også gerne tilføje, at argumenterne om »den tid, der er tilbage, er forkortet« og »den store trængsels umiddelbare nærvær« er misvisende. Ordene »den tid, der er tilbage, er forkortet« var rettet mod gifte personer i det første århundrede efter Kristus, og de har intet at gøre med den store trængsel. Vagttårnet siger:

Til gifte kristne giver apostlen Paulus dette råd: »Dette siger jeg, brødre, den tid, der er tilbage, er forkortet. Lad derfor dem, der har hustruer, være, som om de ikke havde nogen.« (1. Korintherbrev 7:29) Hvad indebærer dette? Jo, Jesu Kristi efterfølgere skal ‘blive ved med først at søge Riget’. (Matthæus 6:33) Derfor må ægtepar ikke være så optaget af hinanden, at de giver Rigets interesser en sekundær plads i deres liv.[1]

Argumentet om, at man ikke kan planlægge det ene eller det andet, fordi tiden er blevet kortere, blev også brugt for 60 år siden, da jeg blev vidne. Og i dag er det 19 år siden, Lösch holdt sin tale. Så tiden var ikke så kort, som Lösch antydede. De, der gik på college og ikke droppede ud, er blevet færdige med college for længe siden, og selv hvis en person startede på en treårig collegeuddannelse efter Löschs foredrag, har han eller hun levet 16 år i den »forkortede tid« efter sin eksamen.[2]

Siden 1914 har vi vidst, at den store trængsel vil komme i løbet af denne generation. Vi har vidst, at den store trængsel kommer tættere og tættere på hvert år. Men vi ved ikke, hvor tæt vi er på i et bestemt år. Derfor bør man aldrig bruge argumenter om, at man ikke skal tage en videregående uddannelse, fordi tiden er kort. Et schweizisk vidne, som havde været i fuldtidstjenesten i mange år, og hvis livshistorie blev trykt i Vagttårnet, udtalte nogle kloge ord. Han sagde, at »Vi skal planlægge, som om Harmagedon kommer om 50 år, og leve, som om det kommer i morgen.«

Lösch sagde også, at »trællen fraråder at gå på college i en længere periode.« Dette er i virkeligheden en overtrædelse af de bibelske principper, der er citeret ovenfor. Ingen ældste har ret til at lægge pres på et vidne med hensyn til arten og længden af hans eller hendes uddannelse. Det ironiske ved dette er, at en ung person, der ønsker at blive blikkenslager, elektriker eller tømrer, også skal bruge »lang tid« på sin uddannelse. I Norge skal en person, der ønsker at blive elektriker, bruge 14,5 år, før han får sit certifikat, inklusive den 10-årige uddannelse, som loven kræver. Den korteste universitetsuddannelse for at blive fysioterapeut eller socialrådgiver er 15 år, og den længste er 16 år. For at blive sygeplejerske kræves der 16 års uddannelse. Den uddannelse, der kræves for at blive elektriker, frarådes ikke. Så hvorfor skulle en uddannelse, der er seks eller 18 måneder længere, blive frarådet, fordi den sidste del af uddannelsen tages på et universitet? Det er et ekstremt synspunkt, som er i modstrid med Bibelen. Og jeg vil vise nedenfor, at der ikke er flere farer for en kristen, der går på et universitet, end der er for en, der går på en erhvervsskole, en handelsskole eller en teknisk skole.

Jeg vil gerne nævne, at mange vidner i Italien var chokerede over Löschs tale. Og der var mange diskussioner og negative kommentarer efter foredraget.

DSR-medlemmet D. H. Splane holdt et foredrag som zonetilsynsmand i Holland og Belgien i 2005. Han brugte David, Goliat og Saul som illustrationer for at vise, at vi hver især også skal kæmpe mod kæmper. En af de »kæmper«, vi skal bekæmpe, er ifølge Splanes ord økonomiske problemer. Ud fra Splanes ord var det tydeligt, at nogle vidner havde citeret den afbalancerede Vagttårnsartikel om videregående uddannelse fra 1992. På denne baggrund sagde Splane:[3]

Tusindvis af vores brødre står over for økonomiske problemer. Verden får dem til at arbejde mange timer. Forældre ønsker det bedste for deres børn. Bruger vi Sauls rustning, eller følger vi Jehovas vej? Verden siger, at svaret er højere uddannelse. Nogle bruger fire, seks eller endda otte år på at forfølge verdens højere uddannelser. Med det resultat: De er effektivt afskåret fra Jehovas organisation og menighed i den periode.

Tilbage i 1992 offentliggjorde Jehovas organisation nogle retningslinjer. Vagttårnet fra 1. november 1992 havde en interessant artikel om uddannelse. Pointen var, at vi skulle have et afbalanceret syn på uddannelse. Interessant nok optrådte ordene »videregående uddannelse« ikke en eneste gang i den artikel; den brugte udtrykket »supplerende uddannelse«. Det betyder et kort kursus på måske et par måneder eller endda et år, eller måske lidt længere, for at tage sig tilstrækkeligt af deres behov. Kan vi se visdommen i det råd? I dag er millioner af universitetsuddannede uden arbejde. I Paris siger man, at man ikke kan finde en blikkenslager. Ja, mange har en uddannelse i datalogi, men når rørene springer, kan en uddannelse i datalogi ikke reparere dem! (Min kursivering.)

Splane brugte det samme tendentiøse sprog, som vi finder i litteraturen om videregående uddannelser, som jeg vil vise nedenfor. Læg mærke til det uheldige udtryk » verdens videregående uddannelser«. (Min kursivering.) Kristne må ikke være en del af verden, så Splanes ord indikerer, at videregående uddannelse ikke er for kristne.

Splane sagde, at ordene »videregående uddannelse« aldrig optrådte i artiklen fra 1992. Det er ikke korrekt. I afsnit 18 på side 20 i artiklen står der:

Dette blad har lagt vægt på farerne ved videregående uddannelse, og det med rette, for mange videregående uddannelser er i modstrid med Bibelens »sunde lære«. (Titus 2:1: 1 Timoteus 6:20, 21)

Efter disse ord taler artiklen om »supplerende uddannelse«, og sammenhængen viser, at dette udtryk primært henviser til studier på et universitet eller en professionshøjskole.

Den måde, Splane præsenterer resultaterne af de videregående uddannelser på, er både tendentiøs og misvisende. Som jeg vil vise nedenfor, er det helt forkert at hævde, at et vidne, der tager en videregående uddannelse, er »effektivt afskåret fra Jehovas organisation og menighed« i den tid, han eller hun går på universitet eller college. Dette viser, at det, Splane siger, er rygter, og at han selv ikke har nogen idé om, hvordan universitetsstudier er.

Mens jeg studerede semitiske sprog ved Universitetet i Oslo fra 1985 og fik min doktorgrad i 2004, var jeg presiderende tilsynsmand i en menighed med 120-140 forkyndere, var et meget aktivt medlem af Hospitalsudvalget i Oslo, og min gennemsnitlige felttjeneste var mere end tre gange højere end menighedens gennemsnit. Årsagen til denne høje teokratiske aktivitet var, at en studerende på et universitet har betydeligt mere fritid end en håndværker, der arbejder på fuld tid. Det vil jeg vise i det følgende.

Da jeg studerede semitiske sprog, havde jeg to forelæsninger på 90 minutter hver om ugen på universitetet i 14 uger om efteråret og 16 uger om foråret. Da jeg studerede latin og græsk, havde jeg fire forelæsninger om ugen på hver 90 minutter. Hvis vi bruger tallene for latin og græsk, tilbringer en studerende 180 timer på universitetet om året. Det viser, at selv en studerende, der følger alle forelæsninger, kun bruger et par timer hver uge på universitetet i 30 uger om året, og så er der 22 uger uden undervisning. Dette skema viser, at de fleste af de studerendes studier foregår hjemme eller på et bibliotek på et tidspunkt, som den studerende selv vælger. Og fordi den studerende kan planlægge sin tid, er der absolut ingen grund til, at hans eller hendes studier skulle bringe teokratiske aktiviteter i fare. Til sammenligning bruger en norsk håndværker 1.470 timer (35 timer om ugen i 42 uger) om året på sit verdslige arbejde.[4]

For at afskrække endnu mere fra videregående uddannelse sagde Splane, at »I dag er millioner af universitetsuddannede uden arbejde.« Hvis vi slår flere lande sammen, er Splanes ord sande. Men han fortalte ikke, at mange flere personer med kun en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse er uden arbejde i disse lande. I de sidste 20 år har der været flere økonomiske problemer og høj arbejdsløshed i Europa og i mindre grad i Skandinavien. Det, der er helt sikkert, er, at personer med en god uddannelse har bedre chancer for at få et job end uuddannede, når arbejdsløsheden er høj. Så Splanes ord er faktisk misvisende.

 For eksempel vil personer inden for sundhedsvæsenet (sygeplejersker, læger osv.) altid få et job. Det samme gælder for IT-ingeniører og -teknikere, økonomer, lærere på almindelige skoler og gymnasier, civilingeniører og et stort antal andre erhverv, der er baseret på universitetsstudier. Det er rigtigt, at de, der kun har studeret filosofi og andre meget teoretiske fag, nogle gange har svært ved at finde job. Men jeg anslår, at mindre end 5 % af de fag, der undervises i på Universitetet i Oslo og Høgskolen Kristiania, kun har en teoretisk og ingen praktisk side. Så de 50.000 studerende på disse to højere læreanstalter har gode chancer for at finde et job efter endt uddannelse.  Senere vil jeg beskrive situationen for 25 vidner, som tog en videregående uddannelse, mens de var aktive medlemmer af den samme menighed, som jeg var i.

ÅRSAGER TIL IKKE AT VÆLGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (2005)

Vagttårnet af 1. oktober 2005 udtrykte en ånd, der var meget forskellig fra ånden i artiklen fra 1992. Artiklen fra 1992 diskuterede farerne ved videregående uddannelse, men viste samtidig, at der kunne være situationer, hvor det var klogt at vælge en videregående uddannelse, og at ingen burde kritisere en sådan beslutning. Artiklen fra 2005 talte stærkt imod videregående uddannelse, og desværre var de anførte grunde tvivlsomme og forkerte. Følgende grunde blev givet i artiklen:

1) Man tager en videregående uddannelse for at blive rig og indflydelsesrig (side 28, ¶9):

En artikel i New York Times Op-Ed bemærker: »Højere uddannelse plejede at blive betragtet som en motor for muligheder. Nu bekræfter den kløften mellem dem, der har, og dem, der ikke har.« Med andre ord er videregående uddannelse af høj kvalitet hurtigt ved at blive et domæne for de rige og indflydelsesrige, som sender deres børn igennem den for at sikre, at de også bliver rige og indflydelsesrige i dette system. Bør kristne forældre vælge et sådant mål for deres børn?

2) Hvis man tager en videregående uddannelse, fremmer man det nuværende system (side 28, ¶10):

Selv hvor videregående uddannelse er gratis, kan der være betingelser knyttet til den. For eksempel rapporterer Wall Street Journal, at i et sydøstasiatisk land driver regeringen en »pyramidelignende skolestruktur, der uhæmmet skubber cremen til tops.«  »Toppen« betyder i sidste ende placering på verdens eliteinstitutioner – Oxford og Cambridge i England, Ivy League-skolerne i USA og andre. Hvorfor tilbyder regeringen et så vidtrækkende program? »For at fremme den nationale økonomi«, står der i rapporten. Uddannelsen er måske praktisk talt gratis, men den pris, de studerende betaler, er et liv, der er optaget af at fremme det nuværende system. Selv om en sådan livsstil er meget eftertragtet i verden, er det så det, kristne forældre ønsker for deres børn?

3) De studerende oplever tidspres (side 29, ¶12):

Ud over det dårlige miljø er der presset fra skolearbejde og eksamener. Naturligvis er eleverne nødt til at læse og lave deres lektier for at bestå eksamenerne. Nogle er måske også nødt til at have mindst et deltidsjob, mens de går i skole. Alt dette tager en stor del af deres tid og energi. Hvad bliver der så tilbage til åndelige aktiviteter? Når presset stiger, hvad giver man så slip på? Vil Rigets interesser stadig komme i første række, eller vil de blive lagt til side?

4) De studerende udsættes for en negativ indflydelse (side 30, ¶13):

Selvfølgelig er umoral, dårlig opførsel og pres på ingen måde begrænset til college- eller universitetscampus. Men mange verdslige unge ser blot alle disse ting som en del af uddannelsen, og de tænker ikke over det. Bør kristne forældre bevidst udsætte deres børn for den slags miljøer i fire eller måske flere år?

5) Universitetsuddannelser har ringe værdi i forhold til at få et godt job (boks, side 29):

I lyset af alt dette tvivler flere og flere undervisere alvorligt på værdien af videregående uddannelse i dag.

KILDERNE ER TAGET UD AF KONTEKST

Jeg har nøje studeret de kilder, der er blevet brugt i artiklen fra 2005, og ingen af disse kilder er behandlet retfærdigt. Dette faktum sætter artiklens forfatter og dem, der har tjekket artiklen, i et meget dårligt lys.

Årsag nummer 1) gengiver kilden til citatet forkert. Forfatteren taler ikke om målet med videregående uddannelse, at dette mål er at »blive rig og indflydelsesrig i dette system.« Han taler ikke om mål, men om muligheder. Han diskuterer, hvordan man kan hjælpe flere unge fra familier, der ikke er så rige, med at få en uddannelse, der kan give dem gode job. Han siger, at han håber, at »krisen« i uddannelsessystemet vil medføre »ændringer i de videregående uddannelser, som gør det lettere for teenagere, der ikke kommer fra velhavende hjem, at få den uddannelse, der er nødvendig for at konkurrere om de jobs.«

Artiklen handler om colleges i USA, men situationen er anderledes i Skandinavien og andre lande. For eksempel kommer de 30.000 studerende på Universitetet i Oslo fra alle samfundslag, og jeg er sikker på, at de fleste studerende kommer fra familier, der ikke er rige. De, der læser til børnehavepædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, bibliotekar, fysioterapeut, ingeniør, IT-tekniker eller farmaceut, starter i de fleste tilfælde ikke deres studier med en plan om at blive rige. Hvad medlemmerne af DSR ikke forstår, er, at de nævnte erhverv og fire hundrede andre erhverv ikke gør folk rige; de er normale job, og lønnen er på samme niveau eller endda lidt lavere end lønnen for en blikkenslager eller en elektriker.

Når ¶9 i Vagttårnets artikel på baggrund af citatet konkluderer, at videregående uddannelse er ved at blive noget, der kun er for de rige og indflydelsesrige personer, er det absolut ikke det, der står i kildeartiklen. Artiklen viser, at rige forældre bruger mange penge på at hjælpe deres børn med at få de bedste universitetsuddannelser, mens det er sværere for dem, der er fattigere. Universitetets embedsmænd diskuterer, hvordan denne situation kan afhjælpes. På denne baggrund er spørgsmålet: »Bør kristne forældre præsentere et sådant mål [at blive rig og indflydelsesrig] for deres børn?« er baseret på en falsk præmis, og spørgsmålet fører læserne på vildspor. I virkeligheden manipulerer spørgsmålet med læserne. Det er sådan, fordi budskabet i afsnittet i Vagttårnet er: Personer tager en videregående uddannelse for at blive rige og indflydelsesrige. At blive rig og indflydelsesrig er forkert for kristne. Derfor kan kristne ikke tage en videregående uddannelse.

Årsag nummer 2) gengiver igen kilden forkert. Der henvises til et land i Asien, hvor uddannelse ikke koster mange penge. Prisen for denne gratis uddannelse er ifølge ¶10, at de studerende skal dedikere deres liv til at arbejde for den nuværende verdensorden. Jeg er helt sikker på, at studerende i dette land ikke underskriver en kontrakt, der binder dem til et bestemt erhverv resten af deres liv. Men når de er færdige med deres studier, kan de vælge deres beskæftigelse. Sådan er det i Skandinavien og i alle andre lande i den frie verden. Jeg anslår, at langt over 90 % af de mere end fire hundrede forskellige studier ved Høgskolen i Oslo og Universitetet i Oslo fører til normale jobs, som dem, der er nævnt ovenfor. De færdiguddannede dedikerer sig ikke til at arbejde for den nuværende verdensorden, lige så lidt som en blikkenslager eller en elektriker gør det.

Konklusionen i ¶10 er, at målet med videregående uddannelse er at nå til tops. Men det er en generalisering, som i mange eller de fleste tilfælde ikke er sand. Så når afsnittet spørger: »Selvom en sådan livsstil [at nå til tops og dedikere sig til at arbejde for denne verdensorden] er meget eftertragtet i verden, er det så det, kristne forældre ønsker for deres børn?« er denne præmis også falsk, og læseren bliver igen manipuleret og ledt til at have et negativt syn på videregående uddannelse.

Årsag nummer 3) kan i nogle tilfælde være delvis sand. I forbindelse med eksamener er der behov for omfattende læsning. Men presset behøver ikke at være højere end i gymnasiet eller i et job som håndværker, hvor bestemte opgaver skal være færdige inden for en begrænset tid. Hvis læringen er spredt ud over hele året, er der slet ikke noget pres.

Det, der er misvisende i forbindelse med punkt 3), er den generalisering, der foretages: Pres i forbindelse med studierne og eksaminerne og stress på grund af behovet for at have et deltidsjob er en del af en studerendes liv. Derfor er der ikke megen tid til åndelige aktiviteter. Ovenfor nævnte jeg min egen erfaring som studerende. Jeg brugte ikke mere end 180 timer om året på at deltage i forelæsninger på universitetet, mens en håndværker kan bruge 1.470 timer på sit arbejde.

Jeg var medlem af Majorstua-menigheden i Oslo, Norge, i 35 år. Menigheden har Universitetet i Oslo på sit område, og gennem årene flyttede mange unge vidner til vores menighed for at studere på universitetet. I løbet af disse 35 år har 25 medlemmer af menigheden taget eksamen fra universitetet. Alle 25 studerende, undtagen én, deltog regelmæssigt i møder og havde en afbalanceret forkyndelsesplan. Der var 16 mænd blandt de studerende, og så vidt jeg ved, tjente de alle i år 2019 som ældste i deres menigheder. Således behøver »presset« fra en videregående uddannelse ikke at gribe ind i en persons afbalancerede teokratiske skema.

Årsag nummer 4) siger, at umoral og dårlig opførsel er en del af universiteter og colleges og alle slags miljøer. Men så siger artiklen, at mange studerende ser det som en naturlig del af livet som studerende. Herefter generaliserer artiklen igen: En studerendes liv er sådan her! Så på baggrund af generaliseringen spørger artiklen, hvorfor forældre skal udsætte deres børn for denne dårlige indflydelse i flere år?

Præmissen for spørgsmålet er uholdbar. For det første ser studerende fri sex som noget naturligt, men det gælder også for de fleste andre verdslige mennesker. Så denne indflydelse på universitetet er ikke værre end andre steder i verden. For det andet er det ikke sandt, at de studerende på Universitetet i Oslo ser lovløshed og dårlig opførsel som en naturlig del af studielivet. Jeg er helt sikker på, at det heller ikke er tilfældet på andre universiteter i Skandinavien. For det tredje behøver en studerende ikke at socialisere sig med andre studerende, hvis han eller hun ikke vil. Den studerende kan gå til forelæsninger og studere derhjemme uden at have megen kontakt med andre studerende. Eller han eller hun kan springe alle forelæsninger over og studere hjemme og via internettet uden nogen form for kontakt med andre studerende.

I én situation kan spørgsmålet i punkt 4) dog være relevant. Det er, hvis en studerende bor på campus sammen med andre studerende. Men det er ikke nødvendigt for en JV-studerende. Når han eller hun bor på campus, kan han eller hun blive udsat for negative påvirkninger. Men de, der bor uden for campus, har mindre kontakt med medstuderende end f.eks. elever i gymnasiet har med andre klassekammerater. Så når ¶13 spørger: »Bør kristne forældre bevidst udsætte deres børn for den slags miljø [umoral og dårlig opførsel] i fire eller måske flere år?« er præmissen igen forkert. Læseren får endnu en grund til at se ned på videregående uddannelse.

Årsag nummer 5) får mig til at tænke på Jakob 3:1 (NWT84): »Ikke mange af jer bør blive lærere, mine brødre, da vi ved, at vi skal modtage en tungere dom.« Konklusionen i boksen på side 29, efter at fire referencer er præsenteret, er: »I lyset af alt dette tvivler flere og flere undervisere alvorligt på værdien af videregående uddannelse i dag.« Denne konklusion er i sandhed mangelfuld. Som allerede nævnt har jeg læst alle de fire artikler, som Vagttårnet henviser til, og værdien af videregående uddannelse betvivles ikke i nogen af dem. Tværtimod er formålet med artiklerne at gøre de videregående uddannelser bedre og mere målrettede i forhold til behovet for uddannet arbejdskraft i fremtiden.

Newsweek-artiklen siger ikke, at videregående uddannelse er værdiløs. Men den siger, at en collegeuddannelse på et mindre kendt college kan give lige så gode jobs som en uddannelse fra et eliteuniversitet. I artiklen fra American Educator står der: »At opmuntre studerende til at gå på college på trods af deres dårlige akademiske forberedelse er en praksis, der til dels er baseret på den præmis, at alle ordentlige jobs kræver en collegeuddannelse.« Artiklen viser, at »over 40 % af de ældste gymnasieelever mangler matematikfærdigheder fra 9. klasse, og 60 % mangler læsefærdigheder fra 9. klasse.« Så det er bedre at tilegne sig disse færdigheder end at starte på en universitetsuddannelse uden dem. Konklusionen er, at de, der har disse færdigheder, kan få anstændige jobs. Forfatteren sætter ikke spørgsmålstegn ved værdien af college-uddannelse, men han viser, at denne uddannelse har ringe værdi for dem, der ikke har færdigheder fra 9. klasse.

Time-artiklen diskuterer personer mellem 18 og 25 år, mellem ungdom og voksenliv, og hvordan de kan få job på baggrund af deres uddannelse. Artiklen siger, at mange colleges ikke hjælper deres studerende med at blive »klar til jobs i den virkelige verden«. Men den påpeger også, at mange colleges er begyndt at gøre noget ved det. Artiklen kritiserer kvaliteten af nogle universitetsuddannelser, men den sætter ikke spørgsmålstegn ved værdien af disse uddannelser.

Artiklen i The Futurist viser, at skolerne uddanner flere mennesker inden for bestemte områder, end der er job inden for disse områder. Dette er baggrunden for ordene: »Vi uddanner folk til de forkerte fremtider.« Artiklen sår ikke tvivl om værdien af videregående uddannelse, men den påpeger, at der er behov for at gøre denne uddannelse mere specialiseret for at dække arbejdsgivernes behov i fremtiden. Så der er absolut intet grundlag for Vagttårnets påstand om, at flere og flere undervisere er i alvorlig tvivl om værdien af videregående uddannelse!

På alle områder i det moderne samfund er der behov for personer, der er uddannet på højere læreanstalter. Et hospital har brug for sygeplejersker, røntgenspecialister og læger; politiet har brug for politibetjente og advokater; børnehaver har brug for pædagoger til små børn; skoler og gymnasier har brug for lærere; handelsvirksomheder har brug for advokater, revisorer, økonomer, IT-specialister, ingeniører og personer, der behersker forskellige sprog. På alle områder af vores samfund – på områder, der ikke er i modstrid med Bibelen og dens principper – er der et stort behov for personer med en videregående uddannelse. Det er sandt, at der også er et stort behov for håndværkere og arbejdere med praktiske færdigheder, men dette behov sætter ikke spørgsmålstegn ved værdien af en videregående uddannelse. Jeg er sikker på, at ingen underviser i Norge eller Skandinavien er i alvorlig tvivl, eller endda i mindre tvivl, om værdien af videregående uddannelse. Men ligesom forfatterne til de fire artikler, der diskuterer det amerikanske uddannelsessystem, er jeg sikker på, at nogle skandinaviske undervisere også har fundet svagheder i uddannelsessystemerne i Skandinavien. Svagheder bør afhjælpes, men svagheder sætter ikke spørgsmålstegn ved værdien af selve uddannelsessystemet.

Vi skal også huske på, at nogle af observationerne i de citerede artikler måske passer på USA, men ikke på Skandinavien og andre lande. Det er ikke sandt for Skandinavien, hvad den amerikanske Educator siger, at det er nok at kunne læse, skrive og regne på niveau med 9. klasse for at få et anstændigt job. Den 10-årige uddannelse, der er lovpligtig i Norge, vil ikke hjælpe unge med at få et anstændigt job. Og selv den almindelige gymnasieuddannelse på tre år uden specialisering vil kun give dig et job som ufaglært, for eksempel på et kontor, i et supermarked eller som vicevært. Fordi arbejdsløsheden har været meget lav i Norge, har de fleste været i stand til at få et job. Men Aftenposten, den største norske avis, skrev for nylig, at ufaglærte arbejdere er taberne. På grund af de store forandringer i erhvervslivet og i samfundet som helhed er de de første, der mister deres job, og i fremtiden vil flere og flere ufaglærte arbejdere i Norge miste deres job. Når dette er tilfældet i Norge, hvor meget mere er det så ikke tilfældet i for eksempel Sydeuropa, hvor arbejdsløsheden er alt for høj.

Mens dette manuskript blev færdiggjort, opstod coronapandemien. Et stort antal virksomheder i alle lande, der oplever pandemien, vil gå konkurs, og de ansatte vil miste deres job. Når livet igen bliver relativt normalt, hvem af de mange arbejdsløse vil så få job? Først og fremmest veluddannede personer og håndværkere med certifikater. Mennesker, der kun har grundskole eller gymnasium, vil have svært ved at finde job, når der er mange flere arbejdsløse end ledige job. Så et stort antal vidner vil betale en høj pris på grund af DSR’s ekstreme syn på videregående uddannelse.

Hvordan kunne artiklen i Vagttårnet fra 2005 om videregående uddannelse være så helt forkert og misvisende? En censor ved eksamener for studerende ved andre universiteter end sit eget er uddannet til både at vurdere, hvad en studerende har skrevet, og baggrunden for det, han eller hun har skrevet. På grund af min erfaring som eksaminator og censor har jeg følgende teori: Den person, der skrev artiklen, søgte efter beviser for, at videregående uddannelser er dårlige. Men han havde aldrig selv gået på et college eller et universitet, og han havde ikke noget førstehåndskendskab til livet på et college eller universitet. Derfor blev han glad, da han fandt flere »dårlige« ting. Men han var ikke i stand til at vurdere oplysningerne i deres virkelige sammenhæng. Derfor præsenterede han synspunkter, som var misvisende og falske.

Jeg vil gerne tilføje, at forfatteren til Vagttårnets artikel fra 2005 ikke engang kunne have deltaget i et grundkursus, der handlede om, hvordan man skriver artikler, skribenters etik og hvordan man håndterer kilder korrekt. Så min opfattelse er, at både skribentens stærke fordomme mod videregående uddannelser og hans inkompetence bidrog til det dårlige resultat.

I 2011 var der et kursus for ældste, og en del af kurset handlede om, hvor dårlige de videregående uddannelser var. Et brev af 28. marts 2012 indeholdt påmindelser fra dette kursus. Af det to sider lange brev handlede en og en kvart side om videregående uddannelse. I brevet stod der,

At tage en videregående uddannelse fører ikke kun til dårligt selskab for personen, men resultatet er ofte, at troen på Jehova Gud og Bibelen nedbrydes…. . . Udnævnte brødre skal være eksempler i forbindelse med at følge de råd i forbindelse med videregående uddannelse, der gives af den trofaste og kloge træl og det styrende råd. Vil en ældste, en ministeriel tjener eller en pioner være kvalificeret til at fortsætte med at tjene i sin udnævnelse, hvis han, hans kone eller hans børn tager en videregående uddannelse? Det afhænger af omstændighederne, og hvordan andre ser på ham.

Hvis en udnævnt bror eller hans familie tager en videregående uddannelse, skal ældsterådet tage stilling til otte forskellige spørgsmål. Disse spørgsmål omfatter hans motiver, om han er et åndeligt menneske, om han sætter Rigets interesser først, og om han regelmæssigt deltager i møder. Det er naturlige spørgsmål, som altid vil blive stillet i forbindelse med udnævnelsen af en ældste, en tjenestemand og en pioner. Men derudover er der to spørgsmål, som gør det vanskeligt for en udnævnt bror at fortsætte sin tjeneste, hvis han eller hans familie studerer på et universitet.

• Respekterer han, hvad den trofaste og kloge træl har sagt om farerne ved videregående uddannelse? (3 Joh. 9)
• Hvordan ser menigheden på ham?

Når Vagttårnets litteratur fra 2005 og frem og kurset for ældste i 2011 har tegnet et så dårligt billede af videregående uddannelse, hvordan kan de ældste så betragte en person, der har taget en videregående uddannelse, som en, der respekterer, hvad den trofaste og kloge slave har sagt om farerne ved videregående uddannelse? Desuden ville de ældste naturligvis formidle det meget negative syn på videregående uddannelse, som de fik fra litteraturen og fra kurset, til menighedens medlemmer. Hvordan kunne menigheden i lyset af dette se en person, der tog en videregående uddannelse, som et godt eksempel? Så selv om det ikke udtrykkeligt blev sagt, at en ældste, ministeriel tjener eller en pioner eller deres familier ikke kunne tage en videregående uddannelse, ville det være den logiske konklusion af DSR’s råd.

Følgende skete i et europæisk land i 2019: En bror havde tjent som ældste i 19 år. Han var meget aktiv i den kristne tjeneste, og han var medlem af hospitals-samarbejdsudvalget. Han havde også studeret på universitetet og havde opnået en doktorgrad. Mens han studerede på universitetet, besøgte to forskellige kredstilsynsmænd menigheden, og de samarbejdede på en fin måde med denne ældste. En ny kredstilsynsmand besøgte den ældstes menighed i 2019, og en af de første ting, han gjorde, var at fjerne denne bror fra at være ældste. Han instruerede også de andre ældste om, at broderen ikke måtte bede på menighedsmøderne. Og hvad var denne brors synd? Han havde studeret på universitetet og var ikke et godt eksempel for andre.

Denne situation viser, at ældsterådet i nogle tilfælde accepterer, at en ældste tager en videregående uddannelse. Men i de fleste tilfælde er det ikke tilfældet.

MISBRUGET AF KILDERNE FORTSÆTTER

Vagttårnet fra 15. oktober 2013 diskuterede videregående uddannelse. Flere argumenter er meget ubalancerede og fører læserne på afveje. I afsnit 13 på side 15 står der:

Højere uddannelse, med dens vægt på akademiske studier, producerer ofte kandidater, der har få eller ingen praktiske færdigheder, hvilket efterlader dem uforberedte på at håndtere livets realiteter.

Hvis vi ser på de fag, der undervises i på professionshøjskoler og universiteter i Skandinavien, kan vi se, at dette udsagn er forkert. De fleste af de fag, der undervises i, har en praktisk side, og de studerende er lige så forberedte eller endda mere forberedte på livets realiteter sammenlignet med snedkere, blikkenslagere og elektrikere. Hvem kan med rette sige, at en sygeplejerske, en børnehavepædagog, en skolelærer, en agronom, en revisor, en ingeniør, en bibliotekar, en IT-tekniker, en ergoterapeut, en jordemoder, en optiker, en jurist, en pædagog, en læge, en tandlæge ikke er »forberedt på livets realiteter«? Afsnit 14 på side 16 i denne artikel er særligt misvisende. I afsnittet står der:

Overvej apostlen Paulus’ tilfælde. Han blev uddannet ved fødderne af den jødiske lovlærer Gamaliel. Den uddannelse, Paulus fik, kan sammenlignes med en universitetsuddannelse i dag. Men hvordan så Paulus på det i forhold til det privilegium, han fik ved at arbejde for Gud og Kristus? Han skrev: »Jeg … anser alle ting for at være tab på grund af den langt større værdi af kundskaben om Kristus Jesus, min Herre.« Så tilføjede han: »På grund af ham har jeg lidt tab og anser det som en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.« (Filipper 3:8) Den vurdering hjælper unge kristne og deres gudfrygtige forældre til at træffe et klogt valg, når det gælder uddannelse. (Se billederne.)

I dette afsnit bliver Bibelen simpelthen misbrugt. Det er muligt at sammenligne Paulus’ uddannelse ved Gamaliels fødder med en moderne universitetsuddannelse. Men når afsnittet anvender Paulus’ ord i Filipperbrevet 3:8 på hans videregående uddannelse og underforstået anvender dem på moderne videregående uddannelse, er det at tage ordene helt ud af deres sammenhæng. Hvis man tager »alle ting« i udtrykket »Jeg … anser alle ting for at være et tab« og anvender disse ord på videregående uddannelse, må det også anvendes på teltbygning, som var Paulus’ erhverv, og underforstået må det også henvise til moderne håndværkere. Men DSR ville aldrig anvende det på denne måde.

I vers 4 til 7 i Filipperbrevet kapitel 3 taler Paulus om sit liv som en nidkær omskåret jøde, der ud fra loven kunne betragtes som ulastelig. Denne situation, som tidligere var så værdifuld for ham, betragtede han nu som en masse affald på grund af sit kendskab til Kristus. Hans ord har absolut intet at gøre med højere uddannelse. Men jeg er sikker på, at det, Paulus lærte af Gamaliel (hans højere uddannelse), var en stor hjælp for ham i hans forkyndelsesarbejde, fordi han havde lært Skriften at kende og vidste, hvordan de religiøse ledere på hans tid tænkte. At bruge Paulus’ ord i Filipperbrevet 3,8 til at advare mod højere uddannelse er igen en manipulation af læseren.

I slutningen af afsnittet er der en henvisning til billederne på side 15. Dette er et eksempel på en tendens, som vi ser i mange af diskussionerne om videregående uddannelse og henvisninger til videregående uddannelse i vores litteratur fra 2005 og frem. Tegningerne præsenterer videregående uddannelse som det stik modsatte af et afbalanceret kristent liv, og der sættes spørgsmålstegn ved motiverne hos den, der tager en videregående uddannelse. Men sandheden er, at en videregående uddannelse kan være en fordel for en kristen i forbindelse med hans eller hendes liv og tjeneste, som artiklen fra 1. november 1992 også viser.

[1] Vagttårnet af 15. juli 2000, side 30.

[2] Jeg har også brugt ordene »tiden er kort« i foredrag som kreds- og distriktstilsynsmand. Men jeg har aldrig bedt tilhørerne om at stoppe med det ene eller det andet, fordi tiden er knap. Som kredstilsynsmand fra 1972 til 1974 var jeg hovedtaler ved alle kredsstævner i Norge, og mine taler ville naturligvis påvirke Vidnernes syn på året 1975. I 1966, da bogen Evigt liv i Guds sønners frihed blev udgivet, var der et kursus for kredstjenere på afdelingskontoret. Da vi diskuterede bogen, kan jeg huske, at afdelingstjeneren sagde, at vi aldrig skulle sige, at Harmagedon ville komme i 1975 eller før det år, fordi vi ikke kan vide det. Han pegede på nogle ord på side 30 i bogen: »Det ville ikke være en tilfældighed eller et uheld, men det ville være i overensstemmelse med Jehova Guds kærlige hensigt, at Jesu Kristi, ‘sabbattens Herre’, regeringstid skulle løbe parallelt med det syvende årtusinde af menneskets eksistens.« Verbet »ville« viser, at dette er en mulig, men en hypotetisk situation. Jeg har stadig notaterne fra mine foredrag, og det synspunkt, jeg præsenterede i mine foredrag, var som følger: »Vi ved ikke, hvornår enden kommer. Men vi er ivrige efter at se , om de 6.000 år af menneskets eksistens løber parallelt med de 6.000 år af Jehovas hviledag! Hvis vi kan frigøre noget tid og gøre mere i forkyndelsesarbejdet, endda blive fuldtidsforkyndere, mens vi ser på udfoldelsen af verdensbegivenheder hen til 1975, ville det være meget fint. Men vi bør ikke forpligte os til 1975 eller et andet år. Som vi gør i dag, bør vi have afbalancerede planer for os selv og vores familie, der rækker ud over år 1975, mens vi lever normale liv og tjener Jehova helhjertet.

[3] Gennemgangen blev foretaget af et vidne fra Holland.

[4] I USA bruger håndværkere 35 til 40 eller flere timer om ugen og har mindre ferie end norske håndværkere.

Artiklerne i Vagttårnet fra 1. november 1992 og Awake! fra 8. marts 1998 opfordrer unge vidner til at lægge planer for fuldtidstjeneste. Men de viser også, at ingen bør kritisere personer, der vælger en videregående uddannelse. Ved mange lejligheder siden 2005 er der blevet sat spørgsmålstegn ved motiverne hos dem, der vælger en videregående uddannelse. I et brev fra det norske afdelingskontor fra 7. december 2006 til alle ældste står der:

En college- eller universitetsuddannelse hjælper os ikke med at fremme rigets interesser. Nej, i stedet vil man blive optaget af at fremme sine egne interesser. (Matt 6:33)

Ifølge dette udsagn er der ingen undtagelse: At søge højere uddannelse er en egoistisk bestræbelse. Alle forslag er farlige, og ordene fra forfatteren af dette brev om videregående uddannelse afslører en stærk forudindtagethed. Det er i virkeligheden et skældsord, som stempler alle, der tager en videregående uddannelse, som egoistiske.

Der sættes også spørgsmålstegn ved motiverne i flere diskussioner i Vagttårnet og anden litteratur efter 2005, som vist nedenfor.

Vagttårnet af 15. april 2008, side 3-7, ¶9, 10:

⁹ Et andet eksempel på, at noget nyttigt kan blive værdiløst, er sekulær uddannelse. Vi ønsker, at vores børn skal være veluddannede, så de kan klare sig i livet. Endnu vigtigere er det, at en veluddannet kristen er bedre i stand til at læse Bibelen med forståelse, ræsonnere over problemer og nå frem til sunde konklusioner og undervise i Bibelens sandheder på en klar og overbevisende måde. Det tager tid at få en god uddannelse, men det er tid, der er givet godt ud.

¹⁰ Men hvad med den videregående uddannelse, som man får på et college eller et universitet? Det anses i vid udstrækning for at være afgørende for succes. Alligevel ender mange, der tager en sådan uddannelse, med at få deres sind fyldt med skadelig propaganda. En sådan uddannelse spilder værdifulde ungdomsår, som bedst kunne bruges i Jehovas tjeneste. (Præd. 12:1) Måske er det ikke overraskende, at i lande, hvor mange har fået en sådan uddannelse, er troen på Gud på et historisk lavpunkt. I stedet for at søge sikkerhed i denne verdens avancerede uddannelsessystemer, stoler en kristen på Jehova. – Ordspr.3:5. (Min kursivering.)

Igen ser vi en meget ubalanceret forfatter. Definitionen af ordet »propaganda« er:

Ideer, fakta eller påstande, der bevidst spredes for at fremme ens egen sag eller for at skade en modstanders sag (Merriam-Webster).

For at kunne sprede propaganda må man have en dagsorden. Men jeg har svært ved at se nogen dagsorden i undervisningen på Universitetet i Oslo. Evolution er i modstrid med Bibelen og den kristne tro, og de fleste studerende og undervisere mener, at der har fundet en organisk evolution sted. Men der er meget få studiemoduler på Universitetet i Oslo, hvor evolution er en del af pensum. Det etiske skema for forfattere foreslår, at når der gives en karakteristik af et system eller en institution, skal denne karakteristik passe på en stor del af systemet eller institutionen og ikke kun være en undtagelse. Universiteter spreder ikke skadelig propaganda! Og hvis organisk evolution betragtes som sådan, er det kun en meget lille del af det, som universiteterne underviser i.

På den anden side passer DSR’s undervisning om videregående uddannelse fremragende til definitionen af propaganda, som givet ovenfor. De artikler i Vagttårnet fra 2005 og 2013, som jeg har diskuteret, indeholder flere påstande, som er taget ud af deres sammenhæng. Og disse påstande har en dagsorden: at vise, at der er store problemer og farer ved videregående uddannelse (for at fremme sin egen sag), og at vise, at de, der forsvarer videregående uddannelse, tager fejl (for at skade en modsatrettet sag).

En anden påstand er, at »En sådan uddannelse spilder værdifulde ungdomsår, som bedst kunne bruges i Jehovas tjeneste.« Ordene »sådan en uddannelse« henviser til videregående uddannelse. Men ville forfatteren sige, at de fjorten et halvt år, der kræves for at få et certifikat som elektriker, også »spilder værdifulde ungdomsår«? Jeg har aldrig set, at Vagttårnsselskabets litteratur kritiserer den lange uddannelse af håndværkere.

Den teknik, der bruges her, er at sætte videregående uddannelse i kontrast til »Jehovas tjeneste«. Jeg droppede mine ingeniørstudier og begyndte som pioner seks måneder efter min dåb, og jeg fortsatte i fuldtidstjenesten i 15 år. Og når jeg taler med unge vidner, opfordrer jeg dem til at overveje fuldtidstjeneste. Men hvis vi ser på situationen, bliver de fleste af de unge vidner ikke pionerer, når de er teenagere eller er i begyndelsen af tyverne. Men de bruger nogle år på en erhvervsskole, en handelsskole eller en teknisk skole for at lære et fag eller en profession, så de kan forsørge sig selv og en fremtidig familie. Det er meget forkert at kritisere disse personers valg og sætte deres valg i kontrast til at bruge de »værdifulde ungdomsår i Jehovas tjeneste«. Nogle unge tager en videregående uddannelse, og det er også forkert at sætte denne uddannelse i modsætning til »Jehovas tjeneste«.

Teenagere og unge er forskellige i forhold til deres fysiske og psykiske styrke og modenhed. Hvis en person beslutter sig for at bruge sine »værdifulde ungdomsår« til at lære et håndværk eller et erhverv, herunder en videregående uddannelse, til at blive sygeplejerske eller skolelærer, bør de derfor ikke kritiseres. De kan tjene Jehova helhjertet, mens de tager deres uddannelse.

De sidste to sætninger er også forudindtagede, og vi læser:

I stedet for at søge sikkerhed i denne verdens avancerede uddannelsessystemer, stoler en kristen på Jehova.

Igen bruges den samme teknik: At tage en videregående uddannelse er at søge sikkerhed i denne verden, og de, der gør det, stoler ikke på Jehova. Det er simpelthen noget vrøvl! Et vidne, der studerer på et universitet for at blive bibliotekar, IT-tekniker, optiker eller revisor, mangler ikke tro på Jehova, som citatet antyder, lige så lidt som en blikkenslager, en svejser, en elektriker, en tømrer eller en skrædder. Disse erhverv, som er baseret på en universitetsuddannelse, er normale erhverv, som ikke giver højere løn eller større sikkerhed end de ikke-universitetsbaserede erhverv.

I sitatet nedenfor er der to eksempler fra Majorstua-menigheden i Olso, som viser, at unge ikke »spilder værdifulde ungdomsår« ved at tage en videregående uddannelse.

En ung søster var vokset op i en vidnefamilie, og hendes forældre havde opfordret hende til at blive pioner efter gymnasiet. Hun havde et positivt syn på den kristne tjeneste, men da hun var færdig med gymnasiet som 18-årig, følte hun ikke, at hun var moden nok til at begynde at være pioner med det samme. I stedet planlagde hun en fuldtidstjeneste på et senere tidspunkt, og hun begyndte på et treårigt universitetsstudie for at blive sygeplejerske. Hendes tanke var, at et certifikat som sygeplejerske ville give hende et job hvor som helst i landet. Mens hun studerede, deltog hun regelmæssigt i møderne, kommenterede på møderne og havde en god tjenesterapport. Da hun var færdiguddannet som sygeplejerske, blev hun gift, og hun og hendes mand flyttede til et sted, hvor behovet var stort. Hun fik et job med det samme, men han, som arbejdede med at reparere motorer, måtte vente seks måneder, før han fik et job. Senere tjente dette par i et fremmed land, hvor behovet er stort. At sige, at denne unge søster kun tænkte på sine egne interesser og spildte værdifulde ungdomsår, og at hendes uddannelse ikke hjalp hende til at tjene Jehova bedre, er helt forkert. Hvis hun var begyndt at være pioner som 18-årig, da hun følte, at hun ikke kunne klare denne tjeneste, kunne resultatet have været negativt.

En ung gift søster var pioner. En dag, da hun og jeg arbejdede sammen i tjenesten, sagde hun, at hun overvejede at stoppe med at være pioner for at læse til sygeplejerske på universitetet. Årsagen var hendes mands helbred, som blev dårligere og dårligere. Hun havde ingen særlige færdigheder, og hun indså, at hun ville blive familiens forsørger. Derfor var hun nødt til at have nogle færdigheder. Jeg sagde, at det var et samvittighedsspørgsmål, så jeg kunne ikke give hende noget råd om, hvad hun skulle gøre, bortset fra at søge Jehovas vejledning. Hun begyndte at studere, og inden hun var færdig efter tre år, var hendes mand så syg, at han lå i sengen 24 timer i døgnet. Hun blev betalt for at pleje ham to timer om dagen, og i fem timer arbejdede hun på et hospital. Kan vi sige, at hendes beslutning om at stoppe med at være pioner og tage en videregående uddannelse var i hendes egen egoistiske interesse? Spildte hun værdifulde ungdomsår? Nej, absolut ikke! Hun kunne selvfølgelig have fortsat som pioner, indtil hendes mand blev meget syg, og derefter have tjent penge som ufaglært arbejder. Men ville det have været bedre ud fra et bibelsk synspunkt? Det er nu 20 år siden, hun blev færdiguddannet, og hvis vi ser tilbage på alle disse år, har hendes investering af tid i sin uddannelse og den tid, hun har brugt som sygeplejerske, givet hende mere fritid, end hvis hun ikke havde taget sin uddannelse og arbejdet som ufaglært.

Nedenfor er der yderligere fire eksempler, hvor der sættes spørgsmålstegn ved motiverne hos dem, der tager en videregående uddannelse:

Gyd taler til os gennem Jeremias (2010), side 45, ¶7:

En kristen kan fejlagtigt tro, at hans hjerte aldrig kan bedrage ham, som det skete for mange på Jeremias’ tid. For eksempel kan en mand tænke: »Jeg er nødt til at have et job for at forsørge min familie«, hvilket er forståeligt. Men hvad nu, hvis det får ham til at tænke: »Jeg har brug for mere uddannelse for at få eller beholde et ordentligt job«? Det kunne også virke logisk og få ham til at konkludere: »Tiderne har ændret sig, og for at overleve i dag er du nødt til at få en universitetsuddannelse for at beholde dit job«. Hvor let kan man ikke begynde at minimere de kloge, afbalancerede råd fra den trofaste og kloge trælleskare om yderligere uddannelse og begynde at gå glip af møder! På dette område er nogle gradvist blevet formet af verdens ræsonnementer og synspunkter. (Ef. 2:2, 3) Bibelen advarer os meget passende: »Lad ikke verden omkring dig presse dig ind i sin egen form.« – Rom.12:2, Phillips.

Hele diskussionen ovenfor viser, at rådene fra DSR er meget langt fra at være afbalancerede, som bogen hævder. De fleste referencer er taget ud af deres sammenhæng, og der gives en karikatur af forskellige sider af videregående uddannelse. I citatet ovenfor ser vi igen en misvisende kontrast. Rådet fra DSR er, at ingen bror eller søster bør tage en videregående uddannelse, i hvert fald ikke for at få en MA- eller MS-grad. Hvis man ikke følger dette råd, »begynder man at gå glip af møder«.

Som jeg har vist ovenfor, har studerende meget mere fritid end fuldtidsansatte. Derfor er der ingen grund til, at en videregående uddannelse skulle få nogen til at gå glip af møder. Men hvis en universitetsstuderende går glip af møder, kan der være en anden grund, som ikke er baseret på mangel på tid. Det kan være DSR’s ekstreme syn på videregående uddannelse, der får menighedens medlemmer til at fryse den studerende ude. Han eller hun føler sig simpelthen ikke velkommen i menigheden. En af mine venner i USA, som er ældste, skrev:

For at vende tilbage til det interne sociale pres i menigheden er min bekymring, at det billede, der tegnes af videregående uddannelse i organisationen, til en vis grad er en karikatur, og på dette grundlag har mange medlemmer af menigheden et forudindtaget syn. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg kan forestille mig, som du siger, at nogle universitetsstuderende ikke føler sig godt tilpas på møderne på grund af denne forudindtagethed, og at de derfor holder sig væk fra møderne.

Jeg har i årenes løb modtaget mange signaler fra ældste i Norge og i udlandet om videregående uddannelse. Og disse signaler har vist disse ældste stærke forudindtagethed, som er baseret på DSR’s skrifter. Dette passer meget godt med det synspunkt, der er citeret ovenfor. Jeg har nævnt 25 unge vidner i Majorstua-menigheden i Oslo, som i løbet af 35 år har taget eksamen fra Universitetet i Oslo. Alle på nær én deltog regelmæssigt i møderne, fordi de følte sig hjemme i menigheden på samme måde som de øvrige medlemmer.

Vagttårnet af 15. juni 2011, side 29-32, siger:

En kristen har en bibelsk forpligtelse til at tage sig af sin familie, og det inkluderer at sørge for deres materielle behov. (1 Tim. 5:8) Men kræver det virkelig en universitetsuddannelse? Det ville være godt at overveje, hvilken effekt det kan have på ens forhold til Jehova at tage en videregående uddannelse. Lad os illustrere dette ved at se på et bibelsk eksempel.

Baruk var sekretær for profeten Jeremias. På et tidspunkt blev Baruk ambitiøs i stedet for at fokusere på de privilegier, han havde ved at tjene Jehova. Jehova bemærkede dette og advarede ham gennem Jeremias: «Du bliver ved med at søge store ting for dig selv. Bliv ikke ved med at søge.« –Jer. 45:5.

Hvad var de »store ting«, som Baruk blev ved med at søge? Han kan have været fristet til at skabe sig et navn i det jødiske system. Eller de store ting kunne have været materiel velstand. Under alle omstændigheder havde han tabt de vigtigere ting af syne, dem, der har åndelig værdi. (Fil. 1:10) Alligevel lyttede Baruk tydeligvis til Jehovas advarsel gennem Jeremias og fik dermed sin sjæl som et bytte – Jer.43:6.

Hvad kan vi udlede af denne beretning? De råd, som Baruk fik, indikerer, at der var noget galt. Han søgte store ting for sig selv. Hvis du kan forsørge dig selv, har du så virkelig brug for at bruge tid, penge og kræfter på at videreuddanne dig bare for at realisere dine egne, dine forældres eller andre slægtninges ambitioner? (Min kursiv.)

Hvorfor skal ens forhold til Jehova bringes ind i billedet i forbindelse med videregående uddannelse? Det nævnes ikke i forbindelse med en uddannelse baseret på erhvervsskoler, handelsskoler og tekniske skoler, selv om den tid, der bruges, før man får sit certifikat som kvalificeret arbejdstager, er lig med eller ikke meget kortere end den tid, der bruges til en universitetsuddannelse?

Svaret er, at medlemmerne af DSR anser dem, der tager en videregående uddannelse, for at være ambitiøse, ligesom Baruk, der søgte store ting for sig selv. Og studerende på gymnasier og universiteter har forkerte ambitioner. DSR siger dermed, at den, der studerer til sygeplejerske, skolelærer eller bibliotekar, har forkerte ambitioner og søger store ting for sig selv. Men sandheden er, som jeg har sagt flere gange, at det er normale erhverv, som ikke indebærer nogen berømmelse eller giver en stor løn. Synspunktet fra medlemmerne af DSR viser, at de ikke har noget førstehåndskendskab til, hvad videregående uddannelse er, og at de er forudindtagede på dette område.

Jeg vil se på uddannelse i Norge. Det er nødvendigt at gå i skole i ti år. Normalt begynder et barn at gå i skole, når han eller hun er seks år gammel. Det betyder, at grundskolen slutter, når personen er 15 år gammel. Efter grundskolen tager gymnasiet tre år, og så er man 18 år gammel. Det er ikke let at finde et anstændigt job i Norge for en person, der kun har gymnasiet. For at få et erhverv er det muligt at studere på universitetet. For at få et certifikat som fysioterapeut, socialrådgiver, radiograf, talepædagog og en lang række andre erhverv er det nødvendigt med to eller tre års studier på universitetet.[1] Det betyder, at den videregående uddannelse er afsluttet i en alder af 20 eller 21 år. For at blive sygeplejerske eller advokat er det nødvendigt med et treårigt studie.

Vi kan sammenligne universitetsstudier med den uddannelse, der er nødvendig for at blive elektriker. Den, der vil være elektriker, behøver ikke at læse på et universitet. Men han eller hun bliver uddannet på en erhvervsskole. Før en person får certifikat som elektriker, er det nødvendigt med ti år i folkeskolen og fire et halvt års videreuddannelse. Det betyder, at uddannelsen til elektriker kun er seks måneder kortere end de toårige universitetsstudier og halvandet år kortere end de treårige universitetsstudier. Og interessant nok er lønnen for en elektriker højere end lønnen for en fysioterapeut, en socialrådgiver, en radiograf, en talepædagog eller en sygeplejerske. Så hvorfor skal vi sige, at de, der får et erhverv ved et universitetsstudie, søger store ting for sig selv, men en elektriker eller andre håndværkere søger ikke store ting?

Vagttårnet af 15. november 2011, side 19, ¶11, siger:

Årvågne kristne afholder sig fra at bruge verden fuldt ud med hensyn til videregående uddannelse. Mange mennesker i denne verden betragter højere uddannelse som et uundværligt springbræt til prestige og et velhavende liv. Men vi kristne lever som midlertidige beboere og forfølger andre mål. Vi undgår at »tænke på hovmodige ting«. (Rom. 12:16; Jer. 45:5) Da vi er Jesu efterfølgere, lytter vi til hans advarsel: »Hold øjnene åbne og vær på vagt over for enhver form for begærlighed, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra de ting, han ejer.« (Lukas 12:15) Derfor opfordres unge kristne til at forfølge åndelige mål og kun få så meget uddannelse, som er nødvendigt for at opfylde deres grundlæggende behov, mens de fokuserer på at forberede sig på at tjene Jehova ‘af hele deres hjerte, sjæl, styrke og sind.‘ (Lukas 10:27) Ved at gøre det kan de blive »rige hos Gud.« –Lukas 12:21; læs Matthæus 6:19-21. (Min kursivering.)

I denne tekst finder vi igen det negative synspunkt, at det at tage en videregående uddannelse er det samme som at »tænke på hovmodige ting«. I modsætning hertil er rådet »kun at få så meget uddannelse, som er nødvendigt for at opfylde deres grundlæggende behov.« Men denne modsætning kan være falsk. I artiklen om videregående uddannelse i Vagttårnet fra 1. november 1992, side 17, ¶9, står der:

Rapporter modtaget fra Vagttårnsselskabets afdelinger i forskellige dele af verden viser, at det mange steder er vanskeligt at finde job efter blot at have gennemført den lovpligtige minimumsuddannelse eller i nogle lande endda efter at have afsluttet gymnasiet.

Disse ord blev skrevet for 30 år siden, og arbejdsløsheden i Europa og kravene for at få et job er meget højere nu end for 30 år siden. Nogle unge mennesker mener, at de under deres omstændigheder kan tjene Jehova bedst ved at være fuldtidstjenere, og dette standpunkt er prisværdigt. Andre unge mener, at den bedste måde for dem at tjene Jehova på under deres omstændigheder er at planlægge med henblik på at få deres egen familie. Tallene viser, at der er mange flere unge, der ikke vælger fuldtidstjeneste, end dem, der gør. Vi kan ikke kritisere disse unge mennesker, fordi vores fysiske og psykiske styrke er forskellig, og vores personlige omstændigheder er forskellige. En ung person kan endda indse, at han med tiden bliver nødt til at tage sig af sine syge forældre, fordi den økonomiske situation i hans land er dårlig.

Så hvordan skal en person, der har afsluttet gymnasiet, tænke, hvis han eller hun sætter åndelige interesser først? Han kunne prøve at finde et job som ufaglært i et supermarked eller arbejde som vicevært. Hvis han fandt et sådant job, ville hans løn dække hans grundlæggende behov for mad og husly. Men det er kun indtil videre, og en klog person vil også planlægge for fremtiden. Hvis han får kone og børn, vil han så være i stand til at forsørge familien? Og hvis han får en familie, og et af hans børn på grund af sygdom har brug for dyr specialpleje, vil han så være i stand til at betale for det? Både han og hans familie får måske brug for at gøre noget anderledes, når de holder ferie. Det kommer til at koste penge. Og hvad med at deltage i et internationalt stævne hos JV? Det er meget dyrt at rejse til et fremmed land. Men fordi DSR inviterer vidner fra mange lande til at deltage i sådanne forsamlinger, må medlemmerne af DSR mene, at det at betale en masse penge for at deltage i et internationalt stævne er inkluderet i sætningen »at opfylde deres grundlæggende behov.«

Hvis en person efter gymnasiet studerer to eller tre år på et universitet for at få en grad, kan det være en slags »forsikring« for ham. Han vil få et job meget lettere end en ufaglært person, også når arbejdsløsheden er høj, og han vil få en rimelig løn. Så i vores samfund ser det ud til at være klart, at enten at få et certifikat som håndværker eller at få en universitetsuddannelse, der kvalificerer ham til et job som socialrådgiver, fysioterapeut eller radiograf, er det samme som at »tage sig af deres grundlæggende behov.«

Vagttårnet af 15. september 2012, side 22, siger:

Noget, der forhindrer os i at udvise guddommelig tålmodighed, er en vente-og-se-holdning. Hvad betyder det? Jo, en person, der mangler tillid til, at enden er nær, begynder måske at lave alternative arrangementer, så at sige, hvis tingene ikke går, som Jehova sagde, de ville. Med andre ord tænker han måske: »Jeg vil vente og se, om Jehova virkelig er tro mod sit ord.« (Min kursivering.)

Så prøver han måske at skabe sig et navn i denne verden, at søge økonomisk sikkerhed i stedet for at sætte Guds rige først, eller at sætte sin lid til en højere uddannelse for at sikre sig et behageligt liv nu. Men ville det i virkeligheden ikke være tegn på manglende tro? (Mine kursiveringer.)

Påstanden i dette citat er, at det at tage en videregående uddannelse viser en mangel på tro, fordi det er et materielt mål og ikke et åndeligt. Som jeg har vist ovenfor, er dette ræsonnement helt forkert.

Korstoget mod videregående uddannelse fortsætter stadig. I Vagttårnet fra august 2021 (studieudgaven), side 14, kan vi læse:

Forældre, bestræb jer på at vide, hvad jeres børn bliver undervist i i skolen. Hvad nu, hvis du finder ud af, at noget af undervisningen indeholder filosofier, der er i modstrid med Bibelen? Brug vores publikationer til at hjælpe dine børn med at ræsonnere ud fra overbevisende beviser. Pas også på med at udsætte dine børn for universiteter, hvor troen på Gud bliver foragtet af mange.

Både i folkeskolen og i gymnasiet undervises der i organisk evolution, og de fleste lærere tror ikke på Gud. Derfor er det klogt, at forældre læser de bøger, som deres børn bruger i skolen, og at de diskuterer de dele af bøgerne, som er i modstrid med Bibelen, med deres børn. Det er også fint, at de hjælper deres børn med at opbygge deres tro på Gud ved at bruge de publikationer, der udgives af Vagttårnsselskabet, og som diskuterer skabelse og evolution.

Men selv om de fleste universitetslærere ikke tror på Gud, er der meget få læseplaner på et universitet, hvor der undervises i evolution. Som jeg har vist ovenfor, kan en studerende på et universitet desuden have minimal kontakt med medstuderende og undervisere. Derfor er det et dumt argument at advare mod universitetsuddannelser, fordi mange lærere og studerende ikke tror på Gud. Men det er en del af det ekstreme syn, som medlemmerne af DSR har på videregående uddannelser.

Alle ovenstående citater sætter direkte eller indirekte spørgsmålstegn ved motiverne hos de kristne, der har valgt en videregående uddannelse:

1) Ved at tage en videregående uddannelse bliver man optaget af at fremme sine egne interesser.

2) Man spilder værdifulde ungdomsår.

3) Man stoler på uddannelsessystemerne for at få sikkerhed og stoler ikke på Jehova.

4) Man vil gå glip af møder.

5) Personer søger store ting for sig selv, er ambitiøse for at realisere personlige forhåbninger.

6) Man bruger højere uddannelse som et springbræt til prestige og et velhavende liv.

7) Man »har hovmodige tanker«.

8) Man stoler på højere uddannelse for at sikre et behageligt liv nu og stoler ikke på Jehova.

9) Man viser mangel på tro.

Foredragene fra DSR-medlemmerne Lösch og Splane og de citater og henvisninger fra litteraturen, som jeg har præsenteret ovenfor, tegner en karikatur af videregående uddannelse og miskrediterer uretfærdigt dem, der valgte at studere på et universitet eller en professionshøjskole. Desuden lægger de en stor byrde på unge vidners skuldre. Unge brødre og søstre, som gerne vil have et erhverv, der kræver en universitetsuddannelse, bliver sat under et voldsomt pres for ikke at gøre det. Dette er en klar overtrædelse af de bibelske principper, som jeg har citeret ovenfor.

Og det er simpelthen ukristeligt at tillægge unge, der tager en universitetsuddannelse, forkerte motiver. Kan nogen med rette hævde, at en ung søster, der planlægger at bruge tre år på universitetet efter tre år i gymnasiet for at blive sygeplejerske, er ambitiøs som Baruk og søger ophøjede ting, men at en ung bror, der tager fire et halvt års uddannelse for at blive elektriker, ikke er ambitiøs? Og kan nogen med rette hævde, at søsterens universitetsmiljø er farligt for hendes tro, men at broderens erhvervsskole og miljøet i den praktiske del af hans uddannelse ikke er farligt? Ud fra min egen erfaring med 25 års studier og undervisning ved Universitetet i Oslo vil jeg bestemt sige, at universitetsuddannelse ikke er farligere for en Jehovas tjener end uddannelse på en erhvervsskole, en handelsskole eller en teknisk skole.

[1] I USA er grundskolen ni år, high school er tre år, og for at få en MA eller MS kræves der yderligere fire år. I Norge er grundskolen ti år, gymnasiet tre år, og for at få en kandidatgrad kræves yderligere tre år.

 

UDDANNELSE OG VORES SAMVITTIGHED